Ny koncernchef i Dagrofa

Tomas Pietrangeli tiltræder den 13. august 2018 som ny koncernchef i Dagrofa.

“Med ansættelsen af Tomas får vi en koncernchef, der har den branchespecifikke indsigt og ledelsesmæssige erfaring, der skal til for at stå i spidsen for en koncern med Dagrofas størrelse og kompleksitet”, siger Jesper Lok, Dagrofas bestyrelsesformand.

Tomas Pietrangeli har siden 2014 været ansat i Arla, først som adm. direktør for Arla Danmark og siden 2016 som chef for den engelske forretning, der med en omsætning på knap 20 mia. kr. er Arlas største marked. Tomas Pietrangeli har tidligere arbejdet i Italien, Tyskland og Sverige og for bl.a. Procter & Gamble, Royal Unibrew og Reckitt Benckiser.

”Dagrofa har et stort potentiale, og jeg ser frem til sammen med Dagrofa holdet at bygge videre på de stærke positioner koncernen har, både i købmandskæder, logistikforretningen og foodservice”, siger Tomas Pietrangeli, kommende koncernchef for Dagrofa, og tilføjer ”netop de positioner er et godt udgangspunkt for at forbedre indtjeningen i Dagrofa”.

 

Yderligere information:

Kommunikationsdirektør, Jan Helleskov 4199 3202

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk