Stærk logistikdirektør til FoodService Danmark

07. marts 2017

Thomas Panteli tiltræder som ny logistikdirektør i FoodService Danmark. Med tung international erfaring og en stærk, strategisk tilgang til logistik bliver Thomas Panteli fra den 1. april en del af ledelsesgruppen i foodservice-kæmpen.

FoodService Danmark lægger nu en af de sidste brikker på ledelsesgangen hos den voksende milliardforretning og ansætter Thomas Panteli som ny logistikdirektør.

46årige Thomas Panteli kommer fra en stilling som COO i svenske Hilding Anders og har første arbejdsdag i FoodService Danmark den 1. april 2017.

Til FoodService Danmark medbringer han bl.a. mere end 14 års international erfaring fra Carlsberg, hvor han har haft en række topstillinger inden for logistik og supply chain. Dertil kommer fire år som CEO for Carlsbergs lettiske bryggeri Aldaris.

”Med Thomas føjer vi en tung, international profil inden for logistik og supply chain til ledelsesgruppen. Men ikke nok med det. Thomas medbringer også stor ledelseserfaring og stærke kompetencer inden for procesoptimering og bidrager med et strategisk fokus på logistik i vores virksomhed. Thomas er på alle punkter et utroligt godt match til den udvikling, som FoodService Danmark er midt i”, siger Christian J. Storinggaard, adm. direktør i FoodService Danmark.

FoodService Danmark er med Christian J. Storinggaard i spidsen i gang med et stort udviklingsarbejde. Med tilføjelsen af Thomas Panteli får FoodService Danmark styrket ledelsesgruppen, som skal eksekvere selskabets stærkt kundecentrerede vækststrategi. En strategi, som skal gøre virksomheden til den førende spiller på foodservice markedet i Danmark.

”Vores fokus på at udvikle og drive værdiskabende kundekoncepter og -services og vores stærke procesfokus, skal løfte væksten frem mod 2020. Derfor glæder det mig naturligvis, at vi nu har fået et virkelig stærkt ledelsesteam på plads i FoodService Danmark”, siger Christian J. Storinggaard.

For yderligere information kontakt venligst:

Adm. direktør i FoodService Danmark, Christian J. Storinggaard på telefon 4092 8900

 

Om FoodService Danmark

FoodService Danmark er ejet af Dagrofa aps og omsætter for ca. 4,7 milliarder om året. Virksomheden har 1.100 ansatte og består af Dagrofa S-Engros, som med 30 engrosbutikker er Danmarks største cash & carry grossist, og Catering Engros, som er totalleverandør af fødevarer til professionelle køkkener. Derudover ejer FoodService Danmark selskaberne HKI OST, KødGrossisten, Grønt Fokus og Prima frugt.

En del af Foodservice Danmark

Catering Engros

Danmarks foodservice forretningspartner #1

Catering Engros er totalleverandør af fødevarer til professionelle, med distributionscentre fordelt over hele landet. Vi har over 100 lastbiler, som hver dag forsyner kantiner, restauranter, hoteller, hospitaler, plejehjem mv.

Læs mere om Catering Engros

Dagrofa S-Engros

Danmarks foodservice discounter #1

Dagrofa S-Engros er Danmarks største Cash & Carry grossist med 29 engrosbutikker centralt placeret over hele Danmark. Vi sælger varer til  fast food, restauranter, værtshuse og kiosker, til Danmarks billigste priser.

Læs mere om S-Engros

Specialister

SPECIALISTER I KVALITETSPRODUKTER

Vi er ene- eller medejer af en række af Danmarks bedste specialister indenfor frugt & grønt, ost og kød. Sammen sætter vi fødevareagendaen på foodservicemarkedet

Læs mere om vores specialister

Om FoodService Danmark

Den foretrukne fødevarepartner

FoodService Danmark er den foretrukne fødevarepartner for hele Danmarks professionelle køkken

Læs mere om os