FoodService Danmark får godkendt køb af økologigrossist

03. august 2016

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop godkendt FoodService Danmarks overtagelse af aktiemajoriteten i økologigrossisten Grøn Fokus. Opkøbet gør FoodService Danmark til den stærkeste økologipartner for de professionelle danske køkkener og understøtter virksomhedens ambition om at sætte fødevareagendaen i branchen

FoodService Danmark annoncerede den 6. januar i år aftale om køb af aktiemajoriteten i økologigrossisten Grøn Fokus; et køb som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop har godkendt.

”Vi er meget tilfredse med myndighedernes godkendelse og ser nu frem til at komme i gang med integrationen af vores virksomheder, som skal give vores kunder adgang til det stærkeste økologisortiment og de fremmeste kompetencer inden for økologi i det danske foodservice marked”, siger Henrik Clausen, adm. direktør i FoodService Danmark.

Købet af Grøn Fokus falder i forlængelse af FoodService Danmarks strategi om at være den foretrukne fødevarepartner for landets professionelle køkkener.

”Det er en strategi, der indebærer, at vi vil sætte fødevareagendaen i branchen, men også at vi som partner for vores kunder, ønsker at tilføre endnu mere værdi til vores kunders forretning. Grøn Fokus bidrager på begge fronter og bliver vores kompetencecenter og produkt- og vidensmæssige platform inden for økologi”, siger Henrik Clausen.

FoodService Danmark overtager 70% af aktierne i Grøn Fokus, mens de resterende aktier ejes af adm. direktør Stefan Jespersen og Kenneth Christensen. Stefan Jespersen fortsætter som adm. direktør. Som led i handlen overtager FoodService Danmark også 70% af aktierne i frugt- & grøntgrossisten CH Interfrugt, der har haft samme ejerskab som Grøn Fokus. Begge virksomheder fortsætter deres virke fra den nuværende adresse i Slagelse.

Med indlemmelsen i FoodService Danmark bliver Grøn Fokus en del af en af Danmarks førende foodservice koncerner. FoodService Danmark har en årlig omsætning på ca. 4,7 mia. kroner og 1.100 ansatte.

 

For yderligere information kontakt venligst:

Adm. direktør i FoodService Danmark, Henrik Clausen, telefon 4070 2903

 

Om FoodService Danmark

FoodService Danmark omsætter for godt 4,7 mia. kroner om året. Virksomheden har 1.100 ansatte og består af Dagrofa S-Engros, som med 29 engrosbutikker er Danmarks største cash & carry grossist, og Catering Engros, som er udkørende totalleverandør af fødevarer til professionelle. Derudover ejer FoodService Danmark i forvejen, helt eller delvist, selskaberne HKI OST, KødGrossisten og Prima frugt. FoodService Danmark er ejet af Dagrofa aps.

En del af foodservice danmark

Catering Engros

Danmarks foodservice forretningspartner #1

Catering Engros er totalleverandør af fødevarer til professionelle, med distributionscentre fordelt over hele landet. Vi har over 100 lastbiler, som hver dag forsyner kantiner, restauranter, hoteller, hospitaler, plejehjem mv.

Læs mere om Catering Engros

Dagrofa S-Engros

Danmarks foodservice discounter #1

Dagrofa S-Engros er Danmarks største Cash & Carry grossist med 29 engrosbutikker centralt placeret over hele Danmark. Vi sælger varer til  fast food, restauranter, værtshuse og kiosker, til Danmarks billigste priser.

Læs mere om S-Engros

Specialister

SPECIALISTER I KVALITETSPRODUKTER

Vi er ene- eller medejer af en række af Danmarks bedste specialister indenfor frugt & grønt, ost og kød. Sammen sætter vi fødevareagendaen på foodservicemarkedet

Læs mere om vores specialister

Om FoodService Danmark

Den foretrukne fødevarepartner

FoodService Danmark er den foretrukne fødevarepartner for hele Danmarks professionelle køkken

Læs mere om os